Kontakt:

Gitte Friis Therkildsen
Kulturafdelingen

Sundheds- og Kulturforvaltningen
Danmarksgade 17
9000 Aalborg

Mail: kunstfond@aalborg.dk

Ny kunst til byrådssalen

Medborgerhuset og byrådssalen er blevet renoveret i retning af en lysere, lettere og mere moderne stil, men da håndværkerne var færdige, fik medlemmer af Aalborg Kommunes Kunstfond øje på en stor hvid væg i foyeren foran byrådssalen. En ideel plads til Kristian Touborgs store maleri, Blood Moon Echoes II, som Kunstfonden netop havde købt.

Kristian Touborg – Blood Moon Echoes II

Kristian Touborg – Blood Moon Echoes II

Blood Moon Echoes II er skabt til en udstilling hos Galleri Jacob Bjørn i Århus ultimo 2018. Værket referer til Touborgs praksis som en maler, der opsamler og genbruger dele af andre malerier og materialer i nye værker. Touborg kombinerer det figurative med det abstrakte og han blander teknikker og materialer og bruger utraditionelle formater. I Blood Moon Echoes II er der f.eks. anvendt både digital print og oliemaleri. 

 

Maleriet er udstillet ved indgangen i medborgerhuset

Maleriet er udstillet ved indgangen i medborgerhuset

Kunst blandt mennesker

Byrådsmedlem Christina Halkjær, der også er medlem af Aalborg Kommunes Kunstfonds bestyrelse, udtaler om maleriet:

“Kunst skal derud, hvor der er mennesker. Kristian Touborgs maleri er derfor blevet rigtig godt placeret, da mange har deres gang i Aalborgs Medborgerhus.  Det er et stort maleri med et flot motiv og mange farver og personligt synes jeg, Det giver rigtig god energi, når man går til møde i Aalborg Byråd”.

Comments are closed.