Kontakt:

Gitte Friis Therkildsen
Kulturafdelingen

Sundheds- og Kulturforvaltningen
Danmarksgade 17
9000 Aalborg

Mail: kunstfond@aalborg.dk

Trophy, Ditte Marie Frost

Ditte Marie Frost udforsker mørket som et element, der fordrer overgangsperioder i livet. Overgange som vi er dømt til at gennemgå, for at kunne udvikle og definere os selv. Værkerne bevæger sig i eksistensens ambivalens, hvor mørket ses som en del af vores identitetsskabelse. Frost er optaget af de modsætninger, som mennesket har tillagt symboler og betydning. Hun er optaget af, hvad vi hver især, mener er godt, ondt, frastødende og tiltrækkende. Hun undersøger, hvordan det frastødende kan være tiltrækkende i én bestemt sammenhæng, og hvordan det ondskabsfulde kan være dragende i en anden.

 

Ditte Marie Frost arbejder med maleriet i bevægelse og hen imod det skulpturelle. Hun sammensætter materialer, som ikke umiddelbart passer sammen, eksempelvis latex og oxideret kobber. Når kobber møder latex, sker der en kemisk reaktion, hvor latexet formørkes, og kobberet delvist mister sin glans. Nedbrydelsen er en central del af værkerne, hvor materialerne udforskes i nye sammenhænge.

Motiverne i hendes værker er abstraktioner taget fra fiktive væsener fra scifi-film, fabeldyr, planter, insekter samt menneske- og dyrekroppe.

Comments are closed.