Kontakt:

Gitte Friis Therkildsen
Kulturafdelingen

Sundheds- og Kulturforvaltningen
Danmarksgade 17
9000 Aalborg

Mail: kunstfond@aalborg.dk

ALLES KUNST 2017

Aalborg Kommunes Kunstfond inviterer til ”ønskeudstillingen”
ALLES KUNST

Et udvalg af AALBORG KOMMUNES KUNSTFONDS INDKØB
12. aug. – 3. sept. 2017

KUNSTHAL NORD

KUNSTNERE: Finn Thybo Andersen / Peter Callesen / Jesper Dalgaard / Simon Fensholm / Hjördis Haack / Mie Olise Kjærsgaard / Hesselholdt & Mejlvang / Ulrik Møller / Knud Odde / Thomas Plauborg / Niels Reumert / Johan Rosenmunthe / Søren Rønholt / Adam Saks / Melou Vanggaard / Carsten Von Wurden

Aalborg Kommunes Kunstfonds seneste indkøb præsenteres på Kunsthal Nord.
Kunstfondens primære formål er at indkøbe kunstværker til udsmykning i kommunen. De erhvervede værker bliver fortrinsvis anbragt i offentlige bygninger, institutioner og kontorer til glæde for kommunens borgere og medarbejdere.

ALLES KUNST i Kunsthal NORD er en udstilling, der både skal vise borgerne, hvilken samtidskunst kommunen har erhvervet, og en ønskeudstilling rettet mod kommunens mange institutioner og afdelinger, der kan ønske værker til låns til netop deres faciliteter.

Kunstfonden og Kunsthal NORD håber, at rigtigt mange borgere samt ansatte kommunen vil benytte sig af muligheden for at se udstillingen, og også gerne inddrager sine ”kunder” i valg af ønskede værker.

Værker fra depot, som ikke er blevet valgt ud til udstillingen ALLES KUNST og som er tilgængelige for udlån, kan opleves via fotodokumentation i mappen: ”Andre værker til udlån”, der vil ligge fremme i udstillings perioden i Kunsthal NORD.

 

Ønskeseddler kan fås på udstillingen og skal for at indgå i prioritering afleveres på Kunsthal Nord eller mailes til bramwell.flyckt@aalborg.dk senest søndag den 3. september 2017 kl. 16:00.

ARRANGEMENTER:

Lørdag 12. august kl. 13:00
FERNISERING – ALLES KUNST

Fredag 25. august kl. 16:00
OMVISNING: ALLES KUNST
Få en kunstfaglig introduktion til udstillingen.

Comments are closed.